Prøven viser et komplekst FTIR-spektrum med prominente alifatiske C–H-strækningsbånd (2917, 2949, 2874, 2836 cm⁻¹), tydelige CH₃-deformationstoppe (1455, 1375 cm⁻¹), et stærkt amid I-carbonylsignal (1644 cm⁻¹) og intens C–O–C/C–O–H-strækning (1166 cm⁻¹). Et svagt bånd ved 807 cm⁻¹ antyder foreløbig en mindre kiselholdig komponent. Det spektrale mønster indikerer et overvejende organisk, kulbrinte-rygmateriale, der indeholder aromatiske enheder, methoxy/ethergrupper og amidfunktionaliteter. Referencebibliotekssammenligning giver polypropylen som det nærmeste match, men den lave lighed (15 %) og tilstedeværelsen af ikke-kulbrinte funktionelle grupper taler imod en ren polypropylen-identitet; prøven er mere i overensstemmelse med en funktionaliseret polyolefin eller en blanding, der indeholder aromatiske og iltholdige bestanddele